I "Glade hundedage" - En årbog om hundeåret 1983-84 (Ursula Bogproduktion) skrev
I. C. Christensen følgende historie om CH Redpower's Rumson Boy "Johnny" som en
hyldest til "Årets Hund 1983".

Se også nogle hidtil private billeder af hans handler Peter Hage efter sejren.

Den grimme ælling der blev

"Årets Hund 1983"

Johnny var en grim hvalp, blev solgt til Mellemsverige og endte som lænkehund før han kom til Kastrup og i dygtige hænder. - Så fulgte en imponerende karriere med 14 udstillinger på 14 måneder, de 13 gange som "Bedste Terrier".

Årets Hund 1983 er et virkeligt eventyr. Den måtte gå så grueligt meget ondt igennem før alt vendte sig til det bedste og alle opdagede at den ikke var en grim ælling, men en smuk Welsh Terrier.

Da INT DK KBHV 82-83 Ch Red Power's Rumson Boy, til daglig kaldet Johnny, løb rundt og legede med sine to søstre og ene bror, var den kuldets grimme ælling. Han lignede en giraf, var ikke andet end en kæmpelang hals og alt for lange ben. Så opdrætteren Sven Åke Ahlberg i Sverige var ikke tilfreds. Han fulgte, sine hvalpe nøje, havde besøg af opdrætterkollegaer og dommere. Alle var enige. De to tæver i kuldet var gode (og de blev da også begge champions), men de to hanner kunne lige så godt sælges som klappe- eller rottehunde. Johnnys skæbne blev som gårdhund i Småland, hvor han levede i lænken om dagen og i kostalden om natten. Når pelsen blev for lang fik den en tur med en fåresaks. Således gik fire år. En terrierdommer så den ganske vist en tilfældig gang og ringede opdrætteren op, men han huskede kun alt for tydeligt, hvordan Johnny havde set ud som hvalp, og havde ikke lejlighed til at tage fra Stockholm til Småland for at kontrollere hans nu værende udseende, så det blev først et halvt års tid senere, da bondemanden ringede og sagde, at nu skulle han væk fra gården og skilles og kunne ikke have hunden længere. Så den ville blive skudt, hvis ikke Ahlberg ville have den. Det ville han så, selv om det ikke var noget heldigt tidspunkt. Sven Åke Ahlberg var stresset og rekonvalescent, så han så sig nødsaget til at opgive sin kennel.

Til alt held for dansk terrieravl, havde Sven Åke Ahlberg i 1979 fattet interesse for en ny dansk hundemand i terrierfaget, Carl Borchorst i Kastrup. Han havde taget kontakt til den svenske opdrætter for at få insemineret en tæve med Johnnys far, en drøm af en Welsh Terrier, Groveview Red Rum, Best-in-Show i Stockholm 1976 over 3.470 hunde. Det mislykkedes, men kontakten var skabt, og da Sven Åke Ahlberg måtte opgive sin kennel fik Ingrid Søborg og Carl Borchorst tilbudt hans hunde. Selv om det ikke var noget særlig godt tidspunkt lykkedes det at arrangere det således, at den ene Red Rum-søn, Ch Red Power's Rustic Shadow kom til Lise Christfort og de to andre, en tæve og Johnny kom til Kastrup. Ahlberg forblev dog som medejer og han viste ham på den første danske udstilling, DKKs Roskildeudstilling i september sidste år. Bedste terrier og BIS-6 blev resultatet.

Ch Red Power's Rumson Boy,Welsh Terrier,
opdrættet i Sverige og ejet af S. Å. Ahlberg, Carl Borchorst og Ingrid Søborg, Kastrup

Her er hans danske handler og trimmer, Peter Hage kommet ind i billedet. Den hund, der aldrig tidligere havde været på et trimmebord eller oplevet at få sin pels trimmet, viste sig hurtigt at have sin egen mening om tingene. Se blot på billedet.

Han var vanskelig at have med at gøre til at begynde med, fortæller Peter Hage. Når man skal trimme de korte hår på hovedet er det svært at undgå af og til at knibe hunden med trimmekniven. Gjorde jeg det i begyndelsen, bed han. Uden varsel. Enten er jeg holdt op med at ryste på hånden, eller også har Johnny vænnet sig til turen. I hvert fald er han nu meget nem at have med at gøre.

Men showman er han stadig, altid oplagt til at vise sig frem. Fire år som lænkehund har ikke ødelagt ham, og naturligvis heller ikke hans fantastiske type. Han er Welsh over det hele uden antydning af Fox-præg som ellers ofte ses. Han er elegant uden at være for elegant, grov som en Welsh skal være uden at være plump. "Utvivlsomt en af de bedste Welsh Terriers, vi har set i en dansk dommerring", skrev Alex Krasilnikoff om ham i sin kritik på udstillingen i Århus, hvor han også blev bedste terrier og BIS-2.

I det hele taget har han taget rigeligt for sig af retterne. I hans 14 måneder gamle karriere på danske udstillinger har han været udstillet 14 gange. 13 gange er han endt som gruppevinder og bedste terrier, 3 gange Best-in-Show og som afslutning BIS i Herning og Årets Hund i Danmark 1983. Nu er karrieren afbrudt. Der bliver ikke nogen revanche, for Johnny er en ældre herre. Han skjuler det godt, og hans "omgangskreds" har også gjort hvad de kunne for ikke at skilte med det. Men han er faktisk veteran, født 22. august 1976. Og i hundeverdenen når man støvets år som syv-årig.

Carl Borchorst og Ingrid Søborg har ganske vist planer om at prøve at vise ham igen som ''ægte" veteran. Men det bliver ikke før i 1985. Formentlig vil han så kunne tilføje endnu en titel til de mange, han allerede har ''Årets Veteran", selv om der jo nok er andre, der også vil have et ord at skulle have sagt i den sag.

Men et står fast, siger både hans ejere og hans handler. Han prøver ikke på at vinde Show af Winners i februar. Det vil kun blive antiklimaks, mener Firkløveret omkring Årets Hund.

Hans udstillingssucces har han som nævnt ikke fra fremmede. Hans typiske terrier-karakter ejheller. Hør blot historien om hans mor. Som det er meget almindeligt i Sverige brugte også Sven Åke Ahlberg at udstationere sine tæver, når de havde fået deres championater, og da moderen, Red Power's Tan Breeze var blevet svensk og norsk champion blev også hun udstationeret. Sammen med sin ejer levede hun et friskt og aktivt udendørsliv. Gik lange ture i det midtsvenske og var særdeles stærkt knyttet til sin ''far". Under en lang spadseretur passerede de en jernbanelinie umiddelbart ved en stor kurve. Pludselig kom der et tomt malmtog skramlende. Mand og hund stod ved kurven og det så ud som om toget kom direkte imod dem, og den lille hund har formentlig troet at toget ville overfalde dem. Og det skulle man ikke gøre mod hendes herre. Og det bedste forsvar er vel et angreb for en Welsh Terrier. I hvert fald gik hun til angreb på toget. Det var naturligvis ikke så godt. Selv en Welsh Terrier må give fortabt overfor et frembrusende lokomotiv. Men det blev til en (hurtig) død i kamp mod en overmægtig fjende.

Det får Johnny ikke lov til at opleve. Men han har da oplevet, hvad ikke mange andre danske hunde har prøvet: at blive erklæret for uønsket og udvist af Frankrig. Sammen med 6 kennelkammerater - og sine ejere - blev han i sommer udvist af Frankrig efter en dramatisk grænseepisode. Franske toldere havde aldrig før oplevet, at nogen ville til udstilling i Frankrig, med så mange hunde i vognen. Der måtte ligge noget bag, mente tolderne. Sikkert forsøg på smugling, så det betød en bøde og udvisning. De skulle lige have vidst, de franske toldere, at det var Årets Hund, de mistænkte Carl og Ingrid for at ville smugle ind i Frankrig med videresalg for øje. Så ville de måske have forstået, at en sådan hund får man kun én gang i sit liv lov til at eje. Og den skiller man sig ikke af med med mindre man er tvunget til det af ganske særlige omstændigheder. Med mindre man da altså bare har den gående som lænkehund om dagen og rottehund om natten.

-C.


Her følger et par uofficielle billeder taget af vores dejlige og
dygtige ven Peter Hage umiddelbart efter BIS:

"Glædestårer"
"Champagne-glæde"

Peter og Johnny efter sejren....
( hav lidt tålmodighed med billedet det er ventetiden værd )


Ingrid & Carl Borchorst  · Køgevej 42 · 4672 Klippinge
Stevns · DENMARK ·
Tlf: +45 5657 8616 ·  FAX: +45 5657 8600
MAIL