Betty - den elskelige tyran.

Mariendals Little Red Betty Boop er en rød Australsk Terrier, som hører til fra vores æra i denne race.

Hun er også den sidste vi har tilbage, med sin 13 års fødselsdag i maj i år, er hun en bedaget dame, om end stadig meget frisk.

Vi har i Betty en utrolig dejlig og speciel hund, men også en lille dame som nok kan sætte ens tålmodighed på en prøve. Men det sjove er, at hun så alligevel er alle tiders skægge lille hund !

Hun er f. eks aldrig blevet helt renlig og først i en alder omkring de 8-10 år, blev det muligt for hende at være alene. Indtil da skreg hun som en vanvittig hvis hun blev ladt alene og vi har af samme grund kun haft hende passet én gang i hundepension. Det var ingen succes.

Selvom hun var i boks sammen med sin veninde Kizzy, så var hun nærmest i chok da vi hentede hende efter 3 dage. Hun kiggede på os som om vi var et fata morgana og hun havde intet spist - det havde Kizzy tilgengæld…..

Vi havde en gang en sjov oplevelse i forbindelse med hendes "tryghedstraume". Vi havde spurgt nogle venner om vi måtte tage Betty med til en middag hos dem og de sagde klart ja.

Da vi ankom spurgte de hvor Betty var ? - De troede vi havde ment Bettys opdrætter, Betty Bryde og der var stillet en fin kuvert klar til ...Betty !

Betty har ikke fået mange hvalpe, på trods af det faktum, har hun dog en søn der er finsk champion Borchorst Red Romeo.

Han har arvet meget fra sin mor og greb ofte, nej ikke til guitaren, men til at oplade sin røst. Betty har både haft tofarvede- og ensfarvede hvalpe og det ser ud som om et mere sensitivt sind og en gjaldende røst, genetisk set er bundet til den røde farve.

I mange år lå Betty altid bag min ryg på stolen, når jeg trimmede. Lise Christfort var der også ofte og vi havde meget skæg af hendes indfald. F.eks var hun meget interesseret i nogle pivdyr, som af samme grund blev lagt på øverste hylde.

Det huskede Betty altid og hver gang Lise var her, så prøvede hun at overtale hende til at tage dem ned til hende. Hun vidste at det var spild af tid at prøve at overtale sin "onde mor".

Da Kizzy døde mæt af dage 14 1/2 år gammel, blev Betty flokkens overhoved. Hun har været med til at passe alle de hunde der er vokset op her i huset, og den dag i dag slikker og ordner hun pels på den hund der sidder nærmest i sofaen.

Hun er meget kær med hvalpe og meget omhyggelig med at soignere dem.

Alle der kommer i vores hus kender personligheden Betty, hun er ganske enkelt en institution. Alle vore små niecer og nevøer elsker højt "deres Betty" og til jul er hun altid pyntet med rødt bånd og klokke eller et fint "diamanthalsbånd".

For sjov siger Ingrid en gang imellem, at det bliver rart at savne hende, når hun er væk - men det er kun lige når hun har skidt på gulvet !!

Betty har sin faste plads i en komfortabel læderstol ved siden af fjernsynet og her bruger hun i disse dage megen tid med at slumre sødt.

Hun er naturligvis gammel, men sund og rask.


"Betty og Skotteveninden Claire filosoferer i den nedgående sols lys".

Vi synes vi har lært en væsentlig ting af Betty, som alle nybagte hundeejere også godt kunne skrive sig bag øret. Nemlig det, at man før sit hundekøb har så mange idealiserede ønsker om den nye hund. Men ingen hund har ikke også negative sider og i Bettys tilfælde må man jo sige at det ville sætter enhvers tålmodighed på en hård prøve, at have en vovse som ikke er fuldstændig renlig og som ikke kan være alene.

Alligevel er besværet rigeligt oplevelserne værd og som det ofte er tilfældet (og det er det i hvert fald i Bettys) så har store ulemper også store fordele på positiv siden. Vi har ikke haft meget at sige i opdragelsen af Betty, hun har styret tingene som hun ville - men på en sød og kærlig facon. Hun er altid god som fodvarmer i sengen og hun er i alt en elskelig tyran.



Ingrid & Carl Borchorst  · Køgevej 42 · 4672 Klippinge
Stevns · DENMARK ·
Tlf: +45 5657 8616 ·  FAX: +45 5657 8600
MAIL