Agility

Agility er en forholdsvis ung hundesport, som bestemt er kommet for at blive. Måske har du set Poul Thomsens "Hund og hund imellem", hvor man med stor omhu har udvalgt sig hunde til gennemløb af en agilitybane, som hverken har evner eller træning til at gennemføre eksercitsen. Det skulle vist nok være meget morsomt ?


Så bremses der - Chilli
foto Mugge Pinner


Her kommer jeg - Chilli
foto Mugge Pinner

Vi kan love dig, at det er væsentligt mere interessant at se dygtige hunde arbejde i virkeligheden og på f.eks. engelsk fjernsyn er det et af de store hit fra Crufts udstillingen.

Agility er ikke bare et spørgsmål om at komme hurtigst muligt og fejlfrit gennem en bane. Grundlæggende er det naturligvis, men samtidigt er det en enestående chance for at arbejde sammen med sin hund, hvor de mindste detaljer i kropssproget og hele kemien skal gå op i en højere enhed.

Welsh terrierne er så heldige at have en virkelig agilityekspert og agilitydommer, nemlig Mugge Pinner, som med sine to Welsh'er, Chilli og Tosca tager mange sejre hjem ved stævner. Hun skriver også interessante artikler i Dansk Terrier Klubs medlemsblad "Terrier Nyt", men her får du et link til hendes internetside, hvor du kan læse meget mere om sporten.

En Welsh terrier er ofte rigtig god til agility og vi kan kun anbefale dig at du kaster dig ud i sagen. Mange børn opnår også på den måde et helt specielt samarbejde med deres Welsh.


Jørgen Holsøe og Trold ved vippen - bemærk at Trold har snor på, for han har ikke prøvet det før.


Hvad så Mor - Tosca
foto Mugge Pinner

 



Ingrid & Carl Borchorst  · Køgevej 42 · 4672 Klippinge
Stevns · DENMARK ·
Tlf: +45 5657 8616 ·  FAX: +45 5657 8600
MAIL

 

foto: Mugge Pinner - http://inet.uni2.dk/~rhabrain